Danmark udbetalte 236 mio. kr. i børnepenge til borgere i andre EU-lande i 2020

- Venstre, Danmarks Liberale Parti
Borgere i Sverige og Polen modtager flest børnepenge fra Danmark
De to lande, som modtager flest børnepenge fra Danmark, er Sverige, der i 2020 modtog 77,1 mio. kr. og Polen, der samme år modtog 65,2 mio. kr. Det betyder, at borgere i et land som Polen modtager ca. 28 pct. af de børnepenge, der går til børn, som ikke er bosat i Danmark.
Hvad mener Venstre?
Venstre ønsker at indeksere velfærdsydelser, for eksempel børnechecken, til omkostningsniveauet i det land, hvor de udbetales til børnene. I Bulgarien svarer en dansk børnecheck til knap en måneds gennemsnitsindtægt, og det er selvfølgelig urimeligt ikke at have muligheden for at behandle alle lige – f.eks. ved at indeksere ydelserne til lokal-økonomien.
Hvad viser tallene?
Skatteministeriet skønner, at der i 2020 blev udbetalt 236 mio. kr. til børn bosat i EU uden for Danmark. Det er en stigning der har taget til de sidste 10 år. I 2010 vurderes det udbetalte beløb at være på 185 mio. kr.
Kilde: Skatteministeriets svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 170, 2021
Denne informationsannonce er udarbejdet med tilskud fra Europa-Nævnet.