EU-Politik

Danske fiskere får mindre bøvl og mere tillid

Danske fiskere vil i fremtiden opleve mindre bøvl med den nye forordning om fiskerikontrol, som Europa-Parlamentet vedtog i sidste uge.

For mit eget forslag om at give fiskerne en større tolerance for reglerne om indskrivning af fanget fisk i logbogen blev stemt igennem. Hidtil har fiskerne været forpligtet til præcist at skønne, hvor mange kilo fisk de har fanget og har i lasten af hver enkelt art. Noget, som er svært at skønne, da de mange hundrede tons fisk, som fanges, puttes i forseglede tanke. Derfor har fiskerne ikke det fulde overblik over deres fangst, før den landes på havnen.

Det giver fiskerne knas og problemer, når fiskerikontrollen sejler forbi og laver prøvetagning. For det hænder, at der sniger sig en rødspætte ind i lasten, som ikke fremgår af logbogen. Og det udløser store bøder til fiskerne for en overtrædelse, de ikke har haft mulighed for at undgå.

Det får vi nu lavet om på med en større tolerance, der betyder, at fiskerne ikke længere bliver straffet for ikke at kunne gætte præcist, hvad de har i lasten, når de står ude på havet.

Det er i den grad tiltrængt, at fiskerne får et par gode nyheder ind af brevsprækken. Det har nemlig været - og er fortsat - en turbulent tid for fiskerne med bl.a. Brexit og en dårlig fiskeriaftale med Grønland.

Du bestemmer brugen af dine data

Vi bruger cookies til at personalisere dine brugeroplevelse og til at undersøge, hvordan vores hjemmeside bliver brugt og kan blive bedre. Cookies er fx også nødvendige, for at vi kan give dig log ind og se videoer. Ved at klikke ’acceptere alle’ giver du dit samtykke til vores cookies.

Vis cookiespecifikation

Nødvendige

Funktionelle

Statistiske

Marketing