DI: Energikrisen kræver handling i EU, men de rigtige løsninger skal på bordet

Europa står som union i en helt ekstraordinær situation. Der er krig på kontinentet, energipriserne er højere end aldrig før, og vores forsyningssikkerhed er truet. Konsekvenserne af krisen kan mærkes i husholdninger og i erhvervslivet. Det kræver handling, men EU’s energikrisepakke giver flere spørgsmål end svar.

Energikrisepakken rammer plet på diagnosen, men ikke på medicinen. Energipriserne er løbet løbsk, og dem med de højeste energiregninger skal naturligvis hjælpes. Men profitloftet vil ikke bringe os i mål, fordi det kun i bedste fald vil afbøde en del af omkostningerne til de høje elpriser – uden at rette op på den strukturelle ubalance her og nu.

Virkeligheden i Danmark og andre europæiske lande er, at meget af strømmen er solgt på langtidskontrakter, som er blevet indgået i tidligere tider med langt lavere priser. Derfor sælger elproducenterne ikke nødvendigvis til den skyhøje elpris, vi ser på elbørsen.

Diagnosen er altså korrekt fra EU, men kuren burde i stedet være en midlertidig afkobling af gasprisen fra elprisen.

Gasprisen udgør det strukturelle problem

Det er gasprisen, der danner ubalance i elmarkedet, når strømmen i perioder produceres på gas til rekordhøje priser.

Ligesom Kommissionen foreslår, skal vi kigge på en midlertidigt afkobling af gasprisen fra elprisen, fordi det er instrumentet til at sænke elprisen. På den måde bliver det nemlig de billigere energikilder, der sætter prisen, og det vil lette presset fra bl.a. virksomhederne gevaldigt.

Og ja, elprisen er faldet de seneste dage. Det skyldes dels et godt, ruskende efterårsvejr, som giver vind under vindmøllevingerne, men det skyldes også den tyske udmelding i sidste uge: Den tyske regering offentliggjorde, at de med 200 mia. euros vil købe gassen ud af elproduktionen. Kort og godt har de lagt et prisloft på gassen, så staten betaler differencen mellem gasmarkedsprisen og prisloftet på gas.

Men alt det kan ikke gå alene. Energieffektivitet og energibesparelser er en afgørende del af løsningen mod energiuafhængighed fra russisk energi og en ”safe winter” i EU. Det er nødvendigt, at alle sparer mest muligt på energien – og selvom de europæiske gaslagre er fyldt op omkring de aftalte 90 pct., så vil det utvivlsomt få en mærkbar og positiv effekt på den fælles energiforsyning i EU, at der tilbage i juli i år blev sat et mål om, at hvert medlemsland skal høvle 15 pct. af gasforbruget frem mod foråret 2023.

Vi kan ikke agere på egen hånd i energi- og forsyningskrisen, der er behov for europæisk sammenhold, udsyn og fremsyn. Derfor vil jeg afrunde mit indlæg med at fremhæve vigtigheden af de grønne investeringer. De må og skal fortsætte – det er vores eneste vej ud af den russiske energiafhængighed.