EU-Politik

Et nyt corona-certifikat skal gøre det trygt at rejse i Europa igen

Gennem det seneste års tid har det været mere end svært at bevæge sig på tværs af EU’s grænser. Det betyder, at vi er mange, der længes efter sydens sol - men endnu vigtigere har det givet store udfordringer for vores erhvervsliv, hvor mange er afhængige af, at kunne mødes med deres handelspartnere eller have en specialist til stede i et andet land for eksempel.

Derfor er EU-Kommissionens spritnye forslag til et digitalt, europæisk corona-certifikat kærkomment.

Selv om truslen fra corona-virus forhåbentlig bliver mindre og mindre, så ser det ikke ud til, at vi slipper helt foreløbigt. Derfor er vi nødt til at finde en måde at kunne rejse sikkert mellem Europas lande på igen. En fælles løsning mellem EU-landene, hvor man enten digitalt eller på papir kan vise et certifikat, der dokumenterer en vaccine, en nylig negativ test eller antistoffer, giver rigtig god mening.

Den frie bevægelighed for mennesker og varer er en del af hele grundlaget for EU – og en præmis, som mange af vores virksomheder fungerer under. Det er helt forståeligt, at den midlertidigt er indskrænket som reaktion på en verdensomspændende pandemi, men nu er det på tide at åbne op for nye muligheder. En plan om et snarligt europæisk corona-certifikat er et godt skridt på vejen til et mere åbent Europa.

Du bestemmer brugen af dine data

Vi bruger cookies til at personalisere dine brugeroplevelse og til at undersøge, hvordan vores hjemmeside bliver brugt og kan blive bedre. Cookies er fx også nødvendige, for at vi kan give dig log ind og se videoer. Ved at klikke ’acceptere alle’ giver du dit samtykke til vores cookies.

Vis cookiespecifikation

Nødvendige

Funktionelle

Statistiske

Marketing