Europa er vågnet - Hvad nu?

Vladimir Putins invasion af Ukraine har ændret europæisk sikkerhedspolitik for altid. Den sikkerhedsorden, der - med undtagelse af Balkankrigene - har sikret fred i Europa siden afslutningen af den Kolde Krig, er for nu definitivt styrtet i grus.

Invasionen har fjernet enhver tvivl om, hvorvidt europæiske lande bliver nødt til markant at øge forsvarsudgifterne. Putins brug af militærmagt og trusler om atomvåben kræver et stærkt modsvar. Den tyske kansler Olaf Scholz’ historiske tale i Bundestag og det næsten fordoblede tyske forsvarsbudget vidner om, at den virkelighed, som EU har haft svært ved at se i øjnene, nu er en realitet.

De seneste 30 år er de europæiske landes forsvar blevet forsømt, så der venter et stort arbejde med at genoprette en slagkraftig militærkapacitet. Der er i sagens natur stor forskel på, hvordan de forskellige landes forsvar ser ud, og udfordringerne er også mangefacetteret. Krigen i Ukraine har dog allerede blotlagt en række forhold, som europæerne mere generelt kan tage bestik af i fremtidig forsvarsplanlægning.

Hvad vi indtil videre har lært af krigen i Ukraine

Krigens første lektie er, at der ikke er nogen vej uden om at investere i konventionelle og tunge militære styrker og kapaciteter: Kort- og langtrækkende artilleri og missiler, kampvogne, maritime enheder, kampfly samt flere soldater er alt sammen en nødvendighed.

De fleste eksperter peger på, at det i bedste fald vil tage europæerne 10-15 år at opbygge den nødvendige slagkraft.

Den næste lektie er, at fremtidens krige ikke kommer til at foregå i cyberspace. Selv om begge sider har udbygget deres cyberkapacitet, har det ikke haft den afgørende betydning, som mange havde spået. Det samme gælder elektronisk krigsførelse, specialstyrker og andre af de kapaciteter, som Vesten - men også Rusland - regnede for afgørende i fremtidens krig. Dette er en af forklaringerne på den, indtil videre, begrænsede russiske succes.

Det store spørgsmål er nu, hvordan de europæiske lande hurtigt kan øge deres slagkraft?

Erfaringen viser, at relativt simple kapaciteter kan skabe enorm effekt. Mest tydeligt er Ukraines brug af panserværnsvåben som Stinger og Javelin. De kan relativt nemt og hurtigt indkøbes - modsat større platforme som kampvogne.

Et andet eksempel er ubemandede luftfartøjer (UAV) – såvel bevæbnede som ubevæbnede. Droner har vist sig voldsomt effektiv mod pansrede køretøjer. UAV’er er billige og nemme at anskaffe i store mængder og kan gøre op for den manglende kvantitet og redundans, der kendetegner europæiske forsvar.

Den allervigtigste lektie

Den allervigtigste lektie, som Ukraine-krigen har bibragt, er dog, at den menneskelige faktor i sidste ende er den vigtigste.

Det er de ukrainske mænd og kvinder, der med en næsten overmenneskelig indsats indtil videre har holdt den russiske overmagt stangen. Godt uddannede soldater med en sag, der er værd at kæmpe for, er den vigtigste ressource for et hvert militær.

Info

Indlægget er skrevet af Anders Theis Bollmann, selvstændig forsvarsanalytiker og forsvarskonsulent.