Kæmpe klimasejr i landbrugspolitikken

For det lykkes mig nemlig at skaffe opbakning til en ny model for landbrugsstøtten. En ny model, der giver bedre plads til naturen, og som booster biodiversiteten, miljøet og klimaet, fordi man tillader landmænd at have højt græs, træer eller små søer på deres grund, uden at de mister støtte.
Under den nuværende model tilskyndes landmænd til at slå alt græs helt ned, fjerne alle træer og søer. Og det er skidt for biodiversiteten og klimaet. Fødevareministeriet har bekræftet alle de positive sider ved en ny bruttoarealmodel, og faktisk vil modellen endda føre til færre udgifter for statskassen, da man mindsker den administrative byrde.
Den grønne begejstring stopper dog ikke ved bruttoarealmodellen. Vi stemte også for at dedikere mere af støtten til projekter, der gavner dyrevelfærd, klima, miljø og biodiversitet. Parlamentet vedtog også større krav til landmænd, som de skal leve op til for at modtage støtte, og at 10 procent af landbrugsarealet skal styrke biodiversiteten.
Samlet set en kæmpe sejr for Venstre og den grønne omstilling. Nu venter forhandlingerne med Rådet, hvor parlamentarikerne skal trække den endelige aftale i den rigtige retning.
Og allerede nu har vi øje på næste mål: Den kommende strategi for fødevarer i EU.