Over 50.000 Twitter-konti er koblet til statsstøttede kampagner og misinformation

- Venstre, Danmarks Liberale Parti
EU bekæmper dagligt Fake News og misinformation
Lande som f.eks. Rusland benytter påvirkningskampagner til at øve indflydelse på - og manipulere med - demokratier i Europa. Det er en trussel, vi skal tage alvorligt. ’Fake news’ er blevet en samlet betegnelse for den trussel, som den systematiske misinformation og misbrug af data udgør, ofte via sociale medier.
Hvad mener Venstre?
Den udbredte og systematiske brug af misinformation er en trussel mod demokratiet, og det står i dag klart, at både præsidentvalg, parlamentsvalg og folkeafstemninger er blevet påvirket af koordinerede angreb. EU skal derfor påtage sig en ledende rolle i arbejdet med at sikre det europæiske demokrati ved at bekæmpe påvirkningskampagner og misinformation.
Hvad viser tallene?
Det sociale netværk Twitter har siden begyndelsen af 2020 har identificeret over 50.000 konti, som var koblet til statssponsorerede kampagner fra forskellige lande. Oxford Universitets Institut for Studier af Internettet (Oxford Internet Institute) har også vist, at statsstøttede medier fra bl.a. Kina, Rusland og Iran laver indhold på europæiske sprog, der når ud til flere millioner brugere på sociale medier globalt.
Kilde: Udenrigsministeriets svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 191, 2021
Denne information er udarbejdet med tilskud fra Europa-Nævnet
EU har en særskilt Task Force, East StratCom, der løbende arbejder på at bekæmpe misinformation. East StratCom blev oprettet af EU i 2015 i kølvandet på en række sager, hvor især Rusland havde gjort brug af misinformation. Læs mere her.