Hvad har EU-landene gjort for at imødegå de stigende energipriser?

Det er ikke kun herhjemme, el-priserne er på himmelflugt. Det ser vi i hele Europa. Hen over efteråret blev energimarkedet ramt af den perfekte storm, eller rettere mangel på samme med for bl.a. for lidt vind og lave gasleverancer fra Rusland. Dette skete samtidigt med en tårnhøj efterspørgsel, og el-priserne har derfor taget et gevaldigt nøk op.

De stigende el-priser rammer forskelligt, alt efter hvordan EU-landenes energiforsyning og husstandenes generelle forbrug er sammensat, ligesom energipriserne selvsagt også rammer erhvervslivet hårdt. Sammen med stigende lønninger som følge af arbejdskraftsmangel og pres på forsyningskæderne er det med til at presse virksomhederne.

I et land som Danmark går i gennemsnit 8 procent af vores forbrug til energirelaterede goder, mens man i lande som Polen og Slovakiet bruger henholdsvis 13 og 14 procent. Dertil rammer stigende el-priser socialt skævt, da det er de lavere indkomstgrupper, der bruger relativt mest af deres indkomst på el og anden energi.

Det skaber grobund for politisk uro. Vi har bl.a. set, hvordan stigende el-priser har været en katalysator for uroligheder - senest i Kasakhstan. Og flere vil også huske de gule veste i Frankrig. Frygten for en voksende utilfredshed i befolkningen har fået en række EU-lande til at komme på banen med flere initiativer, jævnfør tabel 1.

De mest udbredte løsninger har været støtte til socialt udsatte eller en reducering af el-afgifterne. I EU udgør skatter og afgifter gennemsnitligt 40 procent af el-prisen, et tal der dog er langt højere herhjemme, hvor de udgør næsten 70 procent. Vælger man at skære i el-afgifterne, gavner det alle forbrugere, og ikke kun dem der har svært ved at betale regningen. Derfor har mange regeringer også være ude at give direkte støtte til socialt udsatte.

Hvad, der er den bedste vej til at afbøde de stigende energipriser, er i sidste ende en politiske beslutning. Det er nemlig en balancegang mellem hensigt og effekt. Når el-priserne stiger, er det jo som konsekvens af, at udbuddet ikke kan matche efterspørgslen, og skal markedet i ligevægt. bliver prisen nødt til at stige, indtil forbruget sænkes. Set i det lys kan en midlertidig støtte til erhvervslivet og socialt udsatte være mere fordelagtigt, da det giver en større ”effekt” for pengene, men problemet er jo, at det ofte vil være svært at identificere, hvem det er, som skal have hjælp.